11-7-2007

Glistrup-julemanden

Der er ganske morsomt at læse Anders Samuelsens indlæg i Dagbladet den 10. juli – ikke fordi jeg er enig med ham. Det er jeg bestemt ikke; men fordi Samuelsen formår at jonglere med tallene, så han til sidst fremstår som en spektakulær blanding af Mogens Glistrup og julemanden på en og samme tid!

I 1973 gik Mogens Glistrup til valg på at ville afskaffe indkomstskatten. Han var ærlig nok til at erkende, at det betød nedskæringer i velfærdsstaten. I 2007 forsøger Ny Alliance at bilde vælgerne ind, at man kan komme til at betale mindre skat og samtidig få mere velfærd på samme tid. Det lyder jo som regel julemandspolitik – lutter gode gaver.

Det er egentlig forunderligt, at opinionsundersøgelser peger på, at Ny Alliances vælgere findes blandt de højtuddannede, for der skal ikke mange kundskaber til for at regne ud, at ligningen simpelthen ikke går op. Når Ny Alliance hævder, at såkaldt ”dynamiske effekter” skal sørge for, at Danmark kan give skattelettelser og forøge velfærden samtidig, svarer det til at påkalde sig Helligåndens intervention!

Tilsyneladende nåede Anders Samuelsen ikke i sin økonomibog til det afsnit, der handler om, at man i overflodssamfund, som det danske vel må betegnes som, ikke kan forvente, at arbejdsudbuddet øges, hvis skatten på den sidst tjente krone (topskatten), fjernes eller lempes. Det skyldes, at personer i den indtægtsklasse har penge nok, og når man har penge nok, viser nyere økonomisk teori, at man prioriterer øget fritid over øget indtjening. I værste fald risikerer Ny Alliances forslag om at fjerne topskatten at medføre en reduktion i udbuddet af arbejdskraft!

Hvis skatterne skal sænkes opnås den maksimale beskæftigelsesmæssige effekt ved at forøge beskæftigelsesfradraget eller afskaffe arbejdsmarkedsbidraget, for det vil øge forskellen mellem at arbejde og ikke at arbejde mest muligt, og dermed også skabe større tilskyndelse til at tage lavtlønnet arbejde. Netop i bunden af indtægtsskalaen virker en skattenedsættelse mest, fordi de lavtlønnede simpelthen får forholdsvis mere ud af en sådan skattesænkning.

Derfor er Ny Alliances skatteoplæg socialt skævt og tilgodeser udelukkende de velhavende
belstaff moto ugg ciabatte timberland saldi woolrich milano woolrich parka uomo ciabatte ugg canada goose uomo prezzo peuterey piumini belstaff pelle uomo barbour giubbotto moncler baby barbour uomo woolrich 2017 timberland outlet belstaff italia belstaff pelle giubbotti belstaff ugg mini giubbotti peuterey 2017 ugg mini neri