20-6-2014

Bødskovs vrøvl om nulvækst


Panikken breder sig på de bagerste rækker i Folketinget, hvor Morten Bødskov hører til, ovenpå hans lidet glorværdige afsked med Justitsministeriet efter at have løjet for sine kolleger i Folketinget.

Hans indlæg den 18. juni er udtryk herfor!

Bødskov forsøger at få det til at fremstå som om Dansk Folkeparti er allieret i Venstres nulvækststrategi. Her taler han ganske givet mod bedre vidende. Dansk Folkeparti har ved flere lejligheder gjort det klart, at vores udgangspunkt er en vækst i det offentlige forbrug på 0,8 procent.

Bødskov drister sig endda til at påstå, at Dansk Folkeparti er ved at føre vælgerne bag lyset. Nu skal man passe på med kaste med sten, når man bor i et glashus! Hvis det er noget parti, der kan beskyldes for at have ført vælgerne bag lyset, så er det jo netop Socialdemokratiet, der gik til valg på en politik – fair løsning: Velfærd frem for skattelettelser – og gennemførte den stik modsatte politik.

For så vidt angår væksten i det offentlige forbrug, så stilleder Socialdemokratiet vælgerne en vækst i det offentlige forbrug på 1,4 pct. per år i perioden 2012-15 i udsigt. Væksten i det offentlige forbrug i 2014 er 0,4 pct. Regeringens udspil til væksten i det offentlige forbrug frem til 2020 er 0,6 pct. Her kan man vist tale om at føre vælgerne bag lyset.

Jeg kender Socialdemokratiets modargument – ”vi blev overraskede over, hvor galt det stod til med dansk økonomi”. Sikke en omgang vås! Socialdemokratiet kendte fuldt ud realiteterne om den danske økonomi i lyset af den globale finansielle krise. Men Socialdemokratiet brugte fuldstændig skamløst gaveboden Fair Løsning som lokkemad til de danske vælgere vel vidende, at man ikke ville kunne honorere en brøkdel af det man lovede. Så, kære Morten Bødskov, lad være med at tale om at føre vælgerne bag lyset. Det er I selv mestre i.
belstaff moto ugg ciabatte timberland saldi woolrich milano woolrich parka uomo ciabatte ugg canada goose uomo prezzo peuterey piumini belstaff pelle uomo barbour giubbotto moncler baby barbour uomo woolrich 2017 timberland outlet belstaff italia belstaff pelle giubbotti belstaff ugg mini giubbotti peuterey 2017 ugg mini neri