12-9-2013

Fire solide DF-fingeraftryk på budgetaftale i Vallensbæk

Dansk Folkeparti har i dag indgået budgetforlig i Vallensbæk Kommune med tre ud af kommunalbestyrelsens fire øvrige partier. Kenneth Kristensen Berth er tilfreds med resultatet, der skal ses i lyset af de snævre rammer, som regeringen har lagt ned over kommunerne i forhold til servicevækstrammen.

Kenneth Kristensen Berth fremhæver særligt fire elementer i aftalen, hvor Dansk Folkeparti har fået plantet solide fingeraftryk på budgetaftalen: aflysningen af det fælles gæstedagplejehus på Højrupgård, genetableringen af et bibliotek i Nordmarken, udvidelse af åbningstiderne i Sundhedshuset og opfølgning på misforholdet mellem oplevelsen hos de ældre af, hvilken hjælp de får bevilget i forhold til den hjælp de rent faktisk får.

- En af hovedårsagerne til at Dansk Folkeparti stod uden for budgettet for 2012 var foruden nedskæringerne på ældre og børn nedlæggelsen af biblioteket i Nordmarken og etableringen af et fælles gæstedagplejehus på Højrupgård. Med budgetaftalen for 2014 genetableres der et rigtigt bibliotek i Nordmarken på Pilehaveskolen og det fælles gæstedagplejehus i Højrupgård skrinlægges til fordel for et gæstedagplejehus kun for dagplejebørn i syd. Jeg fatter ikke, at man nogensinde kunne få den tanke at etablere dagpleje på Højrupgård – rammerne var helt uegnede - og det ville være besværligt for mange af forældrene til dagplejebørn i både nord og syd at komme til Højrupgård uden bil. Derfor er det godt, at der nu etableres et nyt gæstedagplejehus i syd bygget til formålet, medens ordningen med en gæstedagplejemor kan fortsætte i nord, siger Kenneth Kristensen Berth.

- Genetableringen af et bibliotek i Nordmarken har været vigtigt for Dansk Folkeparti. Mange særligt ældre brugere og børnefamilier har været kede af at et flertal uden om DF nedlagde biblioteket. Nu får vi et bibliotek tilbage – og det anser jeg for at være en stor sejr for DF, siger Kenneth Kristensen Berth

- For Dansk Folkeparti har det også været væsentligt at imødekomme mange erhvervsaktive borgeres ønske om længere åbningstider i Sundhedshuset. Med de nuværende åbningstider til kl. 18.00 har det været vanskeligt for mange at nå hjem fra deres arbejde og kunne benytte faciliteterne i Sundhedshuset, der i øvrigt med budgetforliget samtidig udstyres med nye maskiner. Med de nye åbningstider til kl. 20.00 bliver det betydeligt bedre, siger Kenneth Kristensen Berth.

Kenneth Kristensen Berth glæder sig også over, at der nu er sikret opfølgning på det forhold, at mange ældre i kommunen oplever, at de ikke får den hjælp de er bevilget til.

- Jeg tror fortsat, at oplevelsen skyldes, at hjemmehjælperne har for travlt. Nu kommer vi til bunds i det – og kan så forhåbentlig enes om at afsætte de nødvendige midler til bedre hjemmehjælp, når årsagen er blevet kortlagt, siger Kenneth Kristensen Berth.

Kenneth Kristensen Berth beklager, at Venstre har valgt at stå uden for budgetforliget.

- Ligesom Venstre har Dansk Folkeparti ønsket at annullere den de facto stigning i grundskyldspromillen, der skyldes, at den grundværdi, som grundskyldspromillen beregnes på baggrund af gradvist over de kommende år, hæves til den aktuelt vurderede grundværdi. Næste år giver denne øvelse kommunen en merindtægt på godt og vel 2 millioner kroner. Desværre var Venstre og Dansk Folkeparti de eneste partier, der reelt ønskede en annullering heraf. Modsat Venstre har vi så konkluderet, at den samlede aftale trods alt er så god, at vi har valgt at indgå budgetforlig. Det skal også ses i lyset af, at vi ved at gå med i budgetforliget har kunnet løfte fire for os at se væsentlige punkter, siger Kenneth Kristensen Berth
belstaff moto ugg ciabatte timberland saldi woolrich milano woolrich parka uomo ciabatte ugg canada goose uomo prezzo peuterey piumini belstaff pelle uomo barbour giubbotto moncler baby barbour uomo woolrich 2017 timberland outlet belstaff italia belstaff pelle giubbotti belstaff ugg mini giubbotti peuterey 2017 ugg mini neri